Landsbyernes udvikling
I en tid med stor tilflytning til de store byer og et stærkt fokus på urbane kvaliteter, er der samtidig en bevægelse i den modsatte retning – altså mod landsbyerne. Det på trods af at mange landsbyer er udfordrede efter langsom at være blevet tømt for funktioner og gradvist omdannet til rene boligområder. Først har landsbrugets tekniske udvikling tømt gårdene for arbejdspladser og minimeret grundlaget for lokale serviceerhverv. Så har samfundets sekularisering tømt kirkerne for brugere, de store strukturreformer har tømt de små samfund for skoler og institutioner og til sidst har den økonomiske krise resulteret i meget lave boligpriser med afledte økonomiske problemer og forfald. Samtidigt har begreber som “udkantsdanmark” og “den rådne banan” vundet udbredelse og kastet et underligt skær over landsbyerne og de mindre samfund.
Til gengæld svarer landsbyerne på mange af tidens drømme om det gode liv. Det handler om tid til det nære, familien, de forpligtende fællesskaber, om at kende sin nabo, om fred og ro og en tilværelse med nærhed til naturen, mindre stress og mere god samvittighed. Det er den bevægelse, som dette projekt svarer på, med et bud på hvordan man kan skabe fremtidens bæredygtige landsby.
Landsbyen engang
Teknisk udvikling i landbruget
Sekularisering
Samfundsmæssige reformer
Økonomisk krise
Uddrag fra publikationen “Landbyerne – nu og i fremtiden”
– Udvalget for levedygtige landsbyer Erhvervsministeriet 2018
“Landsbyernes udvikling og udfordringer”
“Udviklingen fra landbrugssamfund til industri-, service- og videnssamfund har været med til at påvirke de aktuelle megatrends som globalisering og urbanisering.“
Landsbyerne er i sin tid opstået som små samfund knyttet til landbruget. Landsbyerne og deres levevilkår har ændret sig igennem tiderne i takt med samfundsudviklingen. Landbruget og den øvrige erhvervsstruktur har ændret sig, og det har landsbyerne også. De har ændret sig fra at kunne klare sig selv med landbruget og mindre erhvervsvirksomheder som økonomisk motor til der, hvor vi er i dag, hvor landsbyerne har mistet mange funktioner og opgaver, som for eksempel skole og købmand.
Mens befolkningstallet siden år 2000 er steget på landsplan, bor der i dag færre i landsbyerne og landdistrikterne. Det er særligt det åbne land, der er blevet tyndere befolket.
Årsagerne er mange. Landbruget har udviklet sig sådan, at de enkelte landbrug er blevet større og mere effektive med markant færre ansatte. Senere har udviklingen spredt sig ind i andre erhverv. Det har medført, at håndværks-, industri-, service- og handelsvirksomheder i stigende grad er flyttet ind til de større kommunale hovedbyer på bekostning af de små landsbyer.
Dertil kommer, at perioden siden år 2000 har været præget af flere nationale og internationale begivenheder, som har haft betydning for denne udvikling. Et økonomisk opsving i starten af 00’erne blev efterfulgt af en finanskrise, hvor arbejds- og boligmarkedet blev særligt hårdt ramt i landdistrikterne.
Samtidig er der gennemført flere store politiske reformer, som Strukturreformen, Politireformen og Sygehusreformen, der for at opnå øget produktivitet har betydet, at færre og større enheder er blevet oprettet og placeret i de større byer. I den efterfølgende periode har mange kommuner foretaget lignende beslutninger om at
samle og centralisere kommunale institutioner, som for eksempel skoler, plejehjem og børnehaver, hvilket har svækket landsbyerne yderligere.
Hvordan kan befolkningstallet i landsbyerne udvikle sig?
Det er ikke muligt at forudsige, om tendensen med et støt faldende befolkningstal i landsbyerne vender. Men det er forventningen, at forskellen i indbyggertallet mellem landsbysamfundene og landet som helhed vil øges frem mod 2030.”
“To scenarier for landsbyerne i 2030”
“Det negative scenarie
Hvis følgerne af det fortsatte fald i befolkningstallet i landsbyen ikke håndteres, vil udfordringerne med en bygningsmasse præget af tomme, utidssvarende eller misligholdte boliger, skolelukning, lukkede dagligvarebutikker, lang afstand til arbejdsmarkedet mv. begrænse lysten og muligheden for at bo og leve i landsbyen. Det fortsatte fald i befolkningstallet vil således med al sandsynlighed betyde “mere af det samme” – en bygningsmasse i forfald, reduceret lokalt udbud af kultur- og fritidstilbud samt større afstand til offentlig og privat service.
I takt med at summen af sociale udfordringer, besværligheder i hverdagen og fysisk forfald stiger, vil flere indbyggere formentlig ramme “mætningspunktet”, og på et tidspunkt bliver det et tænkeligt scenarie, at udfordringerne i landsbyen vil fortsætte med stigende kraft frem mod 2030.
Det positive scenarie
Landsbyen er præget af et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, et omsætteligt boligmarked, en tilpasset bygningsmasse med attraktive beliggenheder, nærhed til offentlig og privat service, øget mobilitet, beskæftigelse samt mulighed for etablering af virksomhed og med social og kulturel sammenhængskraft. Landsbyen og det omkringliggende område er et attraktivt sted at bo, arbejde og leve i, og området
tiltrækker nye indbyggere, der afspejler det omkringliggende samfund og bidrager i mange tilfælde til områdets vækst i indbyggertallet. Landsbyen vil være attraktiv at besøge som gæst og turist, og eventuelle tomme og utidssvarende boliger skæmmer ikke helhedsindtrykket, de landskabelige værdier og naturen. Bosætning er et aktivt tilvalg for eksisterende indbyggere og tilflyttere og indebærer en tilfredsstillende grad af vished om fremtiden og mulig indflydelse på lokalområdets udvikling. Infrastruktur, arbejdsmarked samt offentlig og privat service adskiller sig nok fra byen, men ikke i et omfang, der i sig selv er årsag til at vælge et liv på landet fra.
Udvalget har identificeret fire kriterier, der karakteriserer den levedygtige landsby.
1) Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur
2) Nærhed til offentlig og privat service
3) Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed
4) Social og kulturel sammenhængskraft
Ikke alle fire kriterier behøver være opfyldt i lige høj grad, for at en landsby er levedygtig. Den levedygtige landsby kan være så stærk på et eller enkelte af kriterierne, så det opvejer, at landsbyen ikke står så stærkt på et eller flere af de andre kriterier. Vurderingen skal ikke udelukkende forholde sig til den enkelte landsby, men også byens samspil med nærliggende lokalsamfund og regionale arbejdsmarkeder og centerbyer.”
